Om EFT og Matrix Reimprinting
EFT kan betragtes som akupunktur for vores følelser, ved at banke ganske blidt på særlige punkter på kroppen, kan EFT hjælpe med at balancere forstyrrelser i vores energi system, og derved skabe mere indre ro. Du kan læse mere om Matrix Reimprinting nedenfor.
Hvadenten du føler dig udfordret af dagligdagens stress og bekymringer, økonomiske begrænsninger, fysisk sygdom eller dybere traumer, så kan EFT og Matrix Reimprinting hjælpe dig til at finde ind til de dybereliggende årsager, berolige din stress respons, samt åbne op for mere plads til at blive i stand til at finde kreative, klare og mere langsigtede løsninger.
Når vi føler os trygge, næret af omsorg og elskede åbner vores celler sig for vækst og regeneration. Når vi på den anden side føler os angste og utrygge lukker vores celler som beskyttelse ned for vækst. Hvis vi befinder os i en tilstand af stress og beskyttelse i længere perioder, bliver vores fysiske krop efterhånden ude af stand til at fungere optimalt.
Ifølge den cellulære biolog Dr. Bruce Lipton er 95% af al sygdom forårsaget af stress. Set i det lys giver det mening, hvor vigtigt det er at finde effektive og varige løsninger til at lette dagligt stress, som en form for helbredsforsikring.
Matrix Reimprinting, en lidt længere beskrivelse
Det næste afsnit beskriver Matrix Reimprinting lidt mere detaljeret og kan sagtens springes over.
Matrix Reimprinting er en spændende og innovativ terapi, som kan bruges alene eller sammen med traditionel EFT, udviklet af EFT Master Karl Dawson. Matrix Reimprinting er en blid og samtidig effektiv teknik. Ved at arbejde med vores ubevidste overbevisninger og mønstre, som får os til at reagere og handle på bestemte måder, kan Matrix Reimprinting hjælpe os med at ændre disse mønstre på selv-empowering og kreativ vis, hvilket ofte vil medføre en dyb følelse af healing, medfølelse og tilgivelse omkring den givne situation, samt varig og dybdegående forandring.
Matrix Reimprinting er baseret på principperne on kvantefysik, som indikerer at vi alle er forbundet i et enkelt større felt, the Matrix. Endvidere har vi hver især et lokalt felt, der omgiver os, skaber vores fysiske form, opførsel og vaner, dette lokale felt er kendt som det morfiske felt. Morfiske felter omgiver og omfatter også familier, fællesskaber, kulturer og nationer, hvor de danner og forstærker særlige traditioner og egenskaber. I udviklingen af Matrix Reimprinting var Karl blandt andre inspireret af pionerer indenfor området så som Bruce Lipton, Gregg Braden, Rupert Sheldrake, Lynne McTaggart og Doc Childre fra the Heartmath Institute.
Når vi oplever et traume vil en del af os ofte blive koblet fra, som en beskyttende mekanisme, hvilket sløver vores følelser og ofte helt blokerer for erindringen af traumet. Denne process med at frakoble dele af os selv betegnes også som disassociation eller ind imellem det Indre Barn. Traumatiske oplevelser bliver ofte genoplevet lige under bevidsthedstærsklen. Karl opdagede at disse frakoblede dele, snarere end at være en integreret del af os, kan findes i vores lokale felt som en slags adskilt energimæssig realitet udenfor vores krop og sind. Karl kaldte disse frakoblede dele af os “Energy Consciousness Holograms” eller meget passende ECHO’s, på dansk EKKO’er, da de rent faktisk fungerer som ekko’er fra fortiden. EKKO’er er som dele af os frosset i tiden med deres helt egne personligheder, afhængigt af personens alder og personlighed på tidspunktet for det traume, der forårsagede dannelsen af EKKO’et.
Når vi bruger Matrix Reimprinting kommunikerer vi direkte med et EKKO, hvor vi ved brugen af EFT kan hjælpe med til at forløse det fastlåste traume, så man kan sige at EKKO’et på indirekte vis bliver den reelle klient. EKKO’ets rolle er at holde fast i traumet for at beskytte individet, hvilket kræver anselig energi, og efterhånden som tiden går bliver det sværere for det enkelte EKKO at opretholde sin beskyttende rolle, hvilket i sidste ende kan resultere i sygdom.
Ifølge den kendte neurolog Dr. Robert Scaer kan traume defineres som noget der truer ens overlevelse eller medfører en følelse af hjælpeløshed og mangel på kontrol over en given situation. Set i dette lys kan et traume være langt mindre åbenlyst end et traume med “stort T” så som alvorlige uheld, angreb eller livstruende sygdom. Traumer med “lille t” vil mere sandsynligt blive opfattet som traumatiske, hvis situationen gentager sig eller opstår totalt uventet, især i løbet af de første 6 år af livet. Et traume med “lille t” kan være alt fra mere generel omsorgssvigt, misbrug, vold i hjemmet til en mere generel følelse af mangel på stabilitet og omsorg. For en baby eller et lille barn kan noget så tilsyneladende uvæsentligt som det at bleve efterladt alene i selv en kortere periode opleves som livstruende, da det lille barn ganske enkelt er totalt afhængig af andre for at kunne overleve. Ydermere er der en tendens til at oplevelsen af tidlige traumer kan lede til en sensitivering overfor traumer senere i livet.
Set i dette perspektiv er det sandsynligt at vi stort set alle har oplevet en eller flere situationer i livet, som vi har opfattet som traumatiske, resulterende i dannelsen af et eller flere EKKO’er.
Hvad kan Matrix Reimprinting hjælpe med?
Udover de allerede nævnte områder har EFT og Matrix Reimprinting vist sig blandt meget andet, at være særlig nyttigt for de følgende tilstande.
- Afhængighed og Misbrug
- Langvarig og Kronisk Sygdom
- Negative Kerne Overbevisninger
- Posttraumatisk Stressforstyrrelse (Post Traumatic Stress Disorder), PTSD
- Relations Udfordringer
- Stress, Angst og Fobier
- Traume, Inklusive Preverbalt Traume
EFT og Matrix Reimprinting Håndbøger
Nedenfor kan du finde din gratis EFT og/eller Matrix Reimprinting Håndbog, som hver især på let forståelig og velillustreret vis beskriver grundprincipperne for henholdsvis EFT og Matrix Reimprinting (Håndbøgerne er på engelsk) : EFT Quick Start Manual og Matrix Reimprinting Manual
Nedenfor kan du endvidere finde nogle EFT og Matrix Reimprinting relaterede hjemmesider, som du måske vil finde inspirerende og informative (på engelsk)
www.matrixreimprinting.com/
www.efttappingtraining.com/
www.eftuniverse.com/
Vigtig note:
Selvom EFT og Matrix Reimprinting har vist sig at give positive kliniske resultater, så må de stadig betragtes som værende på det eksperimentelle stadie. Vi må hver især tage fuldt ansvar for brugen af disse teknikker og for vores eget helbred og velvære. Indholdet af disse sider er udelukkende informativt og erstatter på ingen måde lægebehandling.